Herunder kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om måleudstyr, produkter til støvhåndtering samt professionelt håndværktøj.
Vores FAQ er i løbende udvikling. Kan du ikke finde svar på det du søger, er du velkommen til at sende en mail til vores kundeservice på mail@an.dk.
I Danmark må procesluft i industrien ikke recirkuleres. Det betyder at ved en støvsuger anvendt på en fast plads i industrien, skal sugeluften ledes væk fra det lokale, hvor støvsugeren står. Derfor er der fremstillet en studs som kan bruges til at lede sugeluften bort fra støvsugeren. Slangen kan ledes ud til det fri eller tilsluttes lokalt udsugningsanlæg. Udblæsningsstudsen er nem at montere på din Starmix støvsuger.
Se vores udvalg af udblæsningsstudser her.
De største forskelle på Starmix ISC og Starmix ISP er:
ISC = Industri Sauger Compact
Start- og stopautomatik ved el-værktøj
Bankefunktion når værktøjet slukkes
ISP = Industri Sauger Pulse
Start- og stopautomatik ved el-værktøj
Automatisk filterrens mens værktøjet er tændt (permanent sug)
Diameterknappen til venstre skal indstilles efter udgangen på el-værktøjet. Den vil normalt skulle sættes ned på 21 mm. Bliver denne ikke indstillet, vil støvsugeren efter kort tid begynde at hyle, og kontrollampen vil lyse.
Lampen ”Filterkontrol”
Ved fuld beholder og/eller tilstopning ved sugeslangen lyser fyldningsindikatoren. Ved støvsugere i klasse "M" og "H" lyder der desuden et akustisk signal.
Knappen til højre har 4 indstillinger:
0 = Slukket
1 = Tændt, ingen bankefunktion
A = Bruges med el-værktøj. UDEN bankefunktion (støvsuger starter og stopper auto med værktøjet)
RA = Bruges til el-værktøj. MED bankefunktion (støvsuger starter og stopper auto med værktøjet)
Knappen til højre har 4 indstillinger:
0 = Slukket
A = Bruges til el-værktøj. UDEN bankefunktion (støvsuger starter og stopper auto med værktøjet)
AR = Bruges til el-værktøj. MED AUTO filterrens (støvsuger starter og stopper auto med værktøjet)
IR = Bruges til el-værktøj. MED AUTO filterrens (støvsuger kører konstant)