TAG KAMPEN OP MOD BYGGESTØV

Er du immun over for byggestøv? Svaret er nej. Det virker måske ufarligt nu, og du vil højst sandsynligt først mærke generne efter en del år. Men på det tidspunkt kan det være for sent. Netop derfor har Arbejdstilsynet stor fokus på byggestøv. Støv dannes, når der skæres i beton, saves i træ, slibes, rives en væg ned osv - listen er lang. Noget støv er mere farligt end andet, men alt støv er skadeligt. Det er umuligt at undgå byggestøvet på en byggeplads, så hvorfor ikke gøre støvhåndtering til en rutine - på samme vilkår som du renser dit murerværktøj efter brug, eller ifører dig heldragt, handsker og maske ved fjernelse af asbest.

Et af midlerne til at nedbringe byggestøv er at benytte en industristøvsuger. En industristøvsuger filtrerer støvet, så det ikke hvirvles ud i rummet. Støvsugerne er mærket med et "H", "M" eller "L" (høj, medium, lav), som angiver hvilken støvsuger du skal bruge til din opgave. Det kan være en jungle at finde ud af, hvilken støvsuger du skal bruge, så vi har lavet en guide til dig her på siden. 

Længere nede på siden finder du vores Starmix industristøvsugere, som passer til din opgave. Du kan læse mere om byggestøv og midler til at nedbringe det her.

industristøvsuger klassificering, H-mærkning

Meget skadelige materialer, der kan være kræft- og sygdomsfremkaldende:

  • Løvtræ
  • Respirabelt kvartsholdige materialer *
  • Asbest
  • Skimmel
  • Cement og mørtel
  • Sand og grus
  • Murbrokker
  • Fyldemasse (med silikat)
  • Bitumen, såsom tjære og asfalt
  • Mineralske fibre
  • Isoleringsmateriale, såsom glasuld

* Kvartsholdige materialer danner respirabelt kvartsstøv - det vil sige små støvpartikler, som kan indåndes. Kvartsstøv bliver dannet, når man f.eks. bearbejder sand, ler, flint, granit, beton og sandsten eller arbejder med sandblæser. Der findes også kvarts i nogle typer af maling, spartelmasse, lim og lignende. 

industristøvsuger klassificering, M-mærkning

Materialer der kan være skadelige for dine lunger og sundhed:

  • Gips
  • Fermacell fibergips
  • Nåletræ *
  • Fyldemasse (uden silikat)
  • Fliseklæb
  • Lak og maling

* Du må bruge en "M"-mærket støvsuger til nåletræ i begrænset omfang. Hvis du f.eks. blot skal skære en lægte over, er en "M"-mærket støvsuger godkendt til dette. Hvis du skal lave et helt tag, skal du bruge en "H"-mærket støvsuger. 

industristøvsuger klassificering, L-mærkning

Almindeligt støv, som ikke er farligt at indånde, f.eks.:

  • Husstøv 
  • Jord

Beregnet til normal rengøring i hjemmet, på kontorer, hoteller m.m.

 

Arbejdsmetoden har betydning

Hvis du skal bruge din støvsuger under selve arbejdet, skal du bruge en støvsuger af typen dust extractor, da denne er egnet til processug. Processug betyder, at dit elværktøj kan kobles til støvsugeren. En dust extractor skal være udstyret med en alarm, som afgiver en lyd – fx en bib-tone – hvis filteret stopper til under arbejdet. Hvis en støvsuger ikke har denne alarm, er den ikke en dust extractor, men derimod typen vacuum cleaner.
En vacuum cleaner kan du ikke bruge ved processug, og den er dermed beregnet til slutrengøring.

I de fleste tilfælde anbefaler vi en "H"-mærket støvsuger af typen dust extractor. Denne kan bruges til alle opgaver på byggepladsen: Både slutrengøring og under selve arbejdet. Arbejdstilsynet anbefaler også altid at benytte sig af en "H"-mærket støvsuger, da der ofte vil forekomme forskellig slags støv på byggepladsen. Med en "H"-mærket industristøvsuger er du dækket helt ind, da den kan klare alt slags støv. Se Arbejdstilsynets anbefaling her.

Få flere vigtige råd om, hvordan du     
beskytter dig selv mod byggestøv her.

"H"-mærkede støvsugere

Vores "H"-mærkede støvsugere er af typen dust extractor. Disse må du bruge til alt slags byggestøv. Fra Starmix har vi to forskellige "H"-industristøvsugere: 

  • Starmix ISC "H"
    ISC-modellen er en kompakt støvsuger, som du let kan have med i bilen. Den er egnet til både tørt og vådt affald. Den kan bruges med plastsæk ved asbestsanering (som er et krav fra Arbejdstilsynet), og med støvpose til andre opgaver. 

  • Starmix iPulse "H"
    I grove træk kan de to "H"-modeller bruges til det samme, men forskellen er alligevel stor. Når du tilkobler dit elværktøj til denne støvsuger og starter arbejdet, vil den automatisk rense filtrene, så de ikke tilstopper under arbejdet. Derudover har denne støvsuger beslag til systainer på toppen hvor tilbehørsdele til støvsugeren kan opbevares. Der medleveres også en praktisk kørebøjle.

Kombinationen af en industristøvsuger og en luftrenser giver det mest optimale arbejdsklima i støvfyldte omgivelser. Læs mere om luftrensere her.

"M"-mærkede støvsugere

En af de store fordele ved vores "M"-mærkede støvsugere af typen dust extractor er, at du kan tilkøbe et Nano-belagt filter, som gør, at støv fra gips og Fermacell fibergips hurtigt slipper filteret og dermed ikke stopper det. Fra Starmix har vi to forskellige "M"-industristøvsugere:

  • Starmix ISC "M"
    Kompakt støvsuger, som du let kan have med dig rundt på arbejdet. Den kan bruges til både vådt og tørt affald samt med og uden pose. Da filtrene er placeret ved siden af motoren, optager disse ikke plads i beholderen, og du kan altså udnytte hele beholderkapaciteten på 25 liter.

  • Starmix iPulse "M"
    Denne støvsuger har de samme egenskaber som ISC "M"-modellen - og lidt til. Her får du bl.a. 35 liter kapacitet i beholderen. Den har også permanent filterrens, som betyder, at den automatisk renser filtrene, når du arbejder med elværktøj, der er tilkoblet støvsugeren. iPulse-modellen har også
     beslag til systainer på toppen hvor tilbehørsdele til støvsugeren kan opbevares. Der medleveres også en praktisk kørebøjle.

Kombinationen af en industristøvsuger og en luftrenser giver det mest optimale arbejdsklima i støvfyldte omgivelser. Læs mere om luftrensere her.

Product Not Found

"L"-mærkede støvsugere

Støvsugere med mærkatet "L" er af typen vacuum cleaner, og er beregnet til normal rengøring på et kontor, hotel, bilklargøring eller lign. Fra Starmix har vi to forskellige "L"-støvsugere:

  • Starmix ISC "L"
    Støvsugeren kan både suge tørt og vådt affald. Til tørt affald kan du med fordel benytte en fleece-pose, så det er nemt at tømme beholderen. Filtrene har et stort areal, så filterne sjældnere skal renses. Hvis det bliver nødvendigt, har støvsugeren også en bankefunktion, som banker filtrerne, så støvet slipper og ryger ned i beholderen. 

  • Starmix uClean "L"
    Det unikke ved denne støvsuger er, at slangen både kan bruges til indsugning, udblæsning og oppustning. Plastrøret giver mulighed for at gå med ret ryg og giver dermed en god ergonomi. Støvsugeren kan bruges til både tørt og vådt affald. Den er udstyret med bankefunktion, som banker filtrene, så de ikke tilstopper. 

Kombinationen af en industristøvsuger og en luftrenser giver det mest optimale arbejdsklima i støvfyldte omgivelser. Læs mere om luftrensere her.

Brug en "H"-mærket støvsuger

Som arbejdsgiver er du forpligtet til - hvis det er muligt - at reducere udviklingen af støv omkring medarbejderen. I denne forbindelse er budskabet fra Arbejdstilsynet klar: Din støvsuger skal være CE-mærket og som minimum opfylde relevante standarder. For støvsugere er den relevante standard DS/EN 60335-2-69 fra 2012. I samarbejde med BAM-BUS (Byggeriets Arbejdsmiljøbus) anbefaler de, at man altid vælger en "H"-mærket industristøvsuger af typen dust extractor, da denne giver den højeste sikkerhed i forhold til støv. Da du ofte kan opleve blandet støv på byggepladsen, som du ikke nødvendigvis kan identificere, er "H"-støvsugeren det sikre valg. Den kan bruges til alle slags opgaver på byggepladsen - både slutrengøring og til processug (tilkobling af elværktøj til støvsugeren). 

Du skal være opmærksom på, at hvis du f.eks. arbejder meget med gips og Fermacell fibergips, kan det være en fordel at bruge en "M"-mærket støvsuger af typen dust extractor. Til en "M"-mærket Starmix støvsuger kan du nemlig få et Nano-belagt filter, som gør, at støvet fra gips og Fermacell fibergips hurtigt slipper filteret og dermed ikke stopper det.

Hvis du har spørgsmål til byggestøv eller valg af støvsuger, er du velkommen til at kontakte os på tlf: +45 36410200 eller mail: info@ankas.dk.
Du kan også besøge vores selvbetjening her.

På vores serviceværksted kan du få repareret din støvsuger af fagfolk. Vi servicerer de fleste mærker, også mærker vi ikke har i sortiment. 
Læs mere om service her.

En professionel luftrenser nedbringer mængden af støv yderligere. Kombinationen af en luftrenser og en industristøvsuger giver det mest optimale arbejdsklima i støvfyldte omgivelser. 
Læs mere om luftrensere her.