Nøgleordene er innovation og kvalitet, når Bihui udvikler værktøjer til professionelle. Der er fokus på design, høj kvalitet og ergonomi i værktøjer til sikker håndtering, transport og skæring af storformatfliser, samt montering af alle former for fliser. Bihui er et nyt brand på det danske marked, som udvikler smarte nye produkter, til når håndværkerne skal håndtere og lægge fliser i alle størrelser. Spar tid og penge ved at gøre arbejdet smartere og bedre første gang.
Bihui præsenterer i 2022 deres nye flisenivelleringssystem. Grundidéen med nivelleringssystemet er allerede bredt kendt i markedet, men med det nye og i øvrigt internationalt patenterede system har du modsat konkurrerende produkter et værktøj der er 100% genanvendeligt, altså uden unødigt forbrug af plastik.
Når der arbejdes med store og sommetider meget kostbare fliser, er der brug for pålideligt værktøj, hvor håndværkeren har kontrol og tillid til sikkerheden i værktøjet. Bihui tilbyder specialværktøj, der sikrer optimal sikkerhed, smarte features, brugervenlighed og god ergonomi. Store fliser er populære, og det er en ny måde at arbejde på for mange med tunge og mere uhåndterbare materialer.
Bihui udvikler og producerer hjælpemidler, der gør det nemmere at håndtere de store emner på en sikker og smart måde. Med de nye store og tunge emner medfølger ofte dårlige håndteringsomstændigheder og risici for skader.
Bihui specialiserer sig i håndteringsværktøjer, der er udviklet til at sikre håndværkerne maksimal ergonomi, ved at have kraftige greb, ved at være tomandsværktøjer, så man støtter hinanden og ved at kombinere transport- og monteringsværktøjer, så man sænker det samlede antal løft og håndteringer i fliselægningsprocessen.
Bihui udvikler derudover mange andre smarte og uundværlige værktøjer, i dialog med professionelle håndværkere. Tid er penge, og der skal arbejdes smartere og mere effektivt.
Uanset om det handler om hurtigere arbejdsprocesser, mere ergonomi eller perfekt finish så har Bihui værktøj, der hjælper til det absolut bedst mulige resultat. Tilpas let og præcis alle typer fliser med et af de stærke diamantskæreværktøjer til montering på enten boremaskine eller vinkelsliber. Værktøjet er produceret med stærke diamantsegmenter i høj kvalitet, der sikrer lang holdbarhed, samt sikker og præcis skæring. Bihui importeres i Danmark af værktøjsgrossisten anVærktøj.