Filtrene i en støvsuger tilbageholder det farlige byggestøv, så det ikke kan blæses tilbage i rummet, hvor du arbejder. Vi er ikke interesserede i at indånde byggestøv, når vi bevæger os rundt på byggepladsen, da det kan have stor indflydelse på vores helbred på sigt. Arbejdes der med farligt byggestøv kan der være kræftfremkaldende partikler, som vi bedst muligt ønsker at beskytte os selv imod.
Når vi taler om filtre og filtrering, så tales der altså om et eller flere udskiftelige filtre, der er monteret i støvsugeren. Luften, der suges ind i støvsugeren, skal igennem disse filtre inden den igen forlader maskinen.
”H”, ”M” og ”L” klassificering af støvsugere
En industristøvsuger skal altid være mærket med et ”H” (høj), ”M” (mellem) eller ”L” (lav), som angiver hvor meget støv filtrene opfanger, og dermed også hvilke arbejdsopgaver støvsugeren er egnet til. Arbejdstilsynet anbefaler brug af en ”H”-mærket støvsuger, da denne kan klare alt slags støv på byggepladsen. Så er du altid på den sikre side.
Det er en udbredt misforståelse, at en ”L” eller ”M” støvsuger bliver ”H”-klassificeret blot ved, at man isætter ”H”-filtre i maskinen. Det er nemlig støvsugeren som helhed, der bliver ”H”-klassificeret og det er også derfor ”H”-mærket altid er placeret uden på en godkendt industristøvsuger.
For at en støvsuger kan få klassificeringen ”H”, må den bl.a. ikke belaste HEPA-filtret med mere end 200 m³ / h / m², lufthastigheden i slangen må aldrig falde under 20 m/s og hvis støvsugeren anvendes til afsugning fra værktøj og processer, der genererer støv, skal der være en indikation, når hastigheden falder under 20 m/s. Denne grænse er sat, for at slangen og maskinen kan holde sig selv ren.
anVærktøj vejleder i byggestøv
6 konsulenter kører til dagligt rundt til landets håndværkerbutikker og repræsenterer bl.a. støvsugerbrandet Starmix. Det øgede fokus fra arbejdstilsynet på det gode arbejdsmiljø, har gjort emnet om støvhåndtering på arbejdspladsen mere aktuelt end nogensinde.
Danske håndværkere kommer hele tiden ind i renoveringsprojekter, hvor de ikke kan være sikre på hvilken en type, støv de skal bevæge sig rundt i. Derfor er det vigtigt, at de får styr på det farlige støv og får sat sig ind i, hvilken betydning det har for deres udstyr.
anVærktøj, som er en del af andersen & nielsen as, distribuerer professionelle industristøvsugere fra Starmix til de danske håndværkerbutikker. Den 21. til 24. marts står deres 6 konsulenter klar på Byggeri’23 til at vejlede håndværkerne i farligt støv og hjælpemidler til håndtering af støv på byggepladsen.
Reglerne for håndværkere på danske byggepladser kan være anderledes end i andre europæiske og endda skandinaviske lande, så det er værd at komme forbi anVærktøj’s messe-stand til en snak om byggestøv, hjælpemidler og produktnyheder, der løser tidens udfordringer og krav.
Find din lokale Starmix-forhandlere
her.