KUSUS OG UDDANNELSE

Hos anVærktøj er vi eksperter inden for det værktøj, vi har i sortiment. Vi tilbyder gratis introduktionskurser og udvidede kurser i måleudstyr samt produkter til håndtering af byggestøv. Med holdstørrelser på max 20 deltagere sikrer vi os, at du får mulighed for at afprøve produkterne og få svar på alle spørgsmål. Desuden rykker vi gerne ud til uddannelsesinstitutioner, hvor vi supplerer undervisningen i lasere, nivelleringsinstrumenter eller støvprodukter. 

Vi er specialister - benyt dig af vores viden

Brugerne af avanceret måleværktøj forventer at kunne få gode råd og vejledning, inden de investerer i dyre instrumenter. De stiller store krav til forhandlerne, som både skal være opdateret på produkterne og kunne sætte sig ind i håndværkernes opgaver. Det kan være svært, hvis man aldrig selv har arbejdet på en byggeplads. Vores erfaring er, at det kan sagtens lade sig gøre, det kræver bare, at man sætter sig på skolebænken engang imellem.

anVærktøj har et stærkt hold af specialister, der sørger for at holde sig ajour med den nyeste udvikling. Vi ved, hvordan man bruger de nye instrumenter bedst muligt, og vi deler gerne vores viden. Det gør dig langt bedre rustet til at give dine kunder den kvalificerede og troværdige rådgivning, de efterspørger. Og så behøver kunderne ikke gå andre steder hen.

Hvis du vil lære mere om andre tekniske produkter vi har i sortiment, så send os din forespørgsel på mail@an.dk

Kursus i måleudstyr

Der kommer ofte nye teknikker og smarte produkter inden for måleudstyr. Derfor afholder vi jævnligt gratis kurser i lasere og nivellering. På kurset får du en grundlæggende forståelse for, hvornår du kan bruge en laser, samt praktiske øvelser der lærer dig at bruge produkterne. Vi afholder både introduktionskurser og udvidede kurser i lasere og nivellering. 

Kursus i håndtering af byggestøv

Arbejdstilsynet har stadig større fokus på, hvordan man sikrer sig mod byggestøv på værksteder og byggepladser. Man opnår den bedste støvreducering ved at kombinere flere produkter, og samtlige af produkterne findes i vores sortiment. På et kursus om håndtering af byggestøv lærer du, hvilke produkter du kan bruge til forskellige formål; f.eks. støvsugere, luftrensere og støvafskærmning. 

Uddannelse

Supplere undervisningen på uddannelserne

Vi rykker gerne ud til uddannelsesinstitutioner, hvor vi kan supplere undervisningen i måleudstyr. Vi kan tage både rotationslasere, linjelasere og lasermodtagere med, og ved forespørgsel kan vi også medbringe mere komplicerede måleinstrumenter. 

I forbindelse med undervisning i arbejdsmiljø, kan vi også supplere med vores viden inden for reducering af byggestøv. Her kan vi medbringe støvsugere, luftrensere og støvvægge, så vi kan afprøve forskellige opstillinger. 

I undervisningen lægger vi stor vægt på at bidrage med både teoretisk viden samt praktiske øvelser.