INDSEND STØVSUGER

På vores serviceværksted har vi en støvkabine, hvor vi kan håndtere støvprodukter på en sikker måde. Det er dog stadig vigtigt, at vi modtager dine produkter på en forsvarlig måde, da de kan indeholde farligt støv. På denne side kan du se vores retningslinjer for, hvordan du skal sende din støvsuger til vores værksted. 

1. Start med at kontrollere, om der er huller eller elementer som sidder fast i filteret, røret eller slangen. Derefter afmoteres beholderen, støvsugerposen, røret, slangen og mundstykket. Disse dele skal ikke medleveres.

2. Motortoppen skal være rengjort indvendigt og udvendigt med en fugtig klud og filtre skal blive siddende i.

3. Motortoppen med filtre pakkes i en kraftig plastikpose/sæk, der forsegles eller lukkes med strips. Derefter pakkes det hele forsvarligt i en kasse for at undgå fragtskader.

4. Udfyld Anmeld servicesag online og send støvsugeren. Find skemaet via QR-koden eller linket: anv.dk/anmeld-servicesag